870px-White-Bar

grinebidder univers 

 

2009

Blog

Flora er tretten måneder...

En dejlig lille grinebidder med krudtugle-gen som nyder rollen som lillesøster, og gerne vil alt det samme som sin storebror og storesøster.

Flora går rundt i høj fart, og hun er næsten i løb hvis man prøver at fange hende, eller gitteret til trappen af uforklarlige årsager står åbent!

Flora er rigtig glad for at lege fangeleg - især når hun har snuppet noget hun ikke må...  som posen med grødris der ikke er lukket ordentligt..når hun har snuppet en Nintendo DSi, eller når hun er undsluppet trappegitteret og suser op ad trappen til første sal, imens hun hviiiner højt...bare du ikke fanger mig...

Flora har været med på legeplads hvor gyngen hittede stort - hun hviner og griner! Rutchebanen er også god - især sammen med Isabella igennem det lukkede rør, og mor står for enden og griber..

Hun elsker når Isabella og Anton leger med hende og når de danser disko for hende, eller giver den gas til ‘back to the 80’s’.

Musik hitter - også når hun selv producerer... og klappe en kage er hun altid med på.

Når vi hører høj musik i bilen og Flora den første til at synge med!

Flora er også altid frisk på en kildetur med alle 5 i den store seng.

Puttefavoritten er altid ‘Flora-tæppet’. Næstbedst er hendes strikkede løve Leo. Hun er også meget glad for Cirkeline og hendes nye Pippi Langstrømpe dukke - især når Pippi synger sin sang...

Foruden at være en rigtig krudtugle er Flora også til bøger. Hun kan sidde i laang tid og kigge bøger. Specielt ‘5 little ladybugs’ og ‘Dig og mig og vi to’ og Wombat 

En livsglad pige der er til det helt vilde vilde,  og samtidig kan nyde det mere stille. Meget kærlig - elsker at putte, og deler gerne ud af kram og nøs !